Sommerferie
11. juli 2009
Sommerferie og 3 børn hjemme, vi har gang i en masse forskelligt og tiden til at sidde her foran computeren, den er minimal.
Dagene flyver virkelig afsted. – There’s a lot to do on the farm…
I den forgangne uge har vi haft besøg af onkel Morten fra tirsdag til onsdag. Onsdag var vi i svømmestadion med onklen. Vi benyttede os af at have en ekstra voksen med. Med 3 børn mangler vi pt. 2 hænder når vi skal i svømmehallen. Tilde er endnu ikke stor nok til at kunne ‘svømme selv.’
Torsdag/ fredag var vi i sommerhus i Sdr. Vig hos venner, super hyggeligt.
Jeg har også haft besøg af sundhedsplejersken. Sine vejer nu 4400 gram, det er helt fint. Hun er allerede 8 1/2 uge. Men det er så dejligt at hun er begyndt at smile, hun prøver at pludre lidt og øjenkontakten er helt fin når hun er udhvilet og mæt. – Så der er guldstunder med den lille pige, når jeg ammer hende eller når vi ‘snakker’ sammen. Det er fantastisk givende at se hende kigge interesseret op på mig, når jeg snakker til hende eller synger for hende og hun så ‘snakker’ tilbage.
I ugen der kommer har vi ingen planer med andre mennesker.
Vi har pt. kun planer med os selv og at få lavet noget herhjemme og slappet af. – At slappe af er virkelig en kunst når der altid er noget man kan lave… Og vi har ikke helt lært det endnu, selvom vi prøver!
Så ugen er åben, det er dejligt at der er plads til spontanitet.
Ferie, ferie og ferie.
20. juli 2008
Så er der dømt ferie, ferie ligesom i 3 uger!
Vi startede ferien i dag med svømmestadion i Esbjerg, Mc Donalds, slappe af hos venner og Bones til aftensmad, altsammen med vennerne.
De har et par drenge på pigernes alder, så det er helt perfekt!
Vejret ser jo også ud til skulle være med os. Højtrykket er på vej, og det er da i sandhed et held, når man ser tilbage på de forgangne 2 uger!
Så jeg glæder mig til ferie, efter at have arbejdet 47 timer i sidste uge. Det er lige en smule i overkanten efter min smag. Men således er det når der skal holdes ferie. Dertil kommer at det også er fedt at have afspadsering tilgode.
Hvepse fortsat: Et bo mere er afgået ved døden. Føromtalte venner kom som uventede gæster i onsdags. Manden og muren ( ja det er vores murer fra sidste år, som lavede kvisten.) fik lavet en forlænger til giftflasken, så de kunne nå boet.
Så er der 2 tilbage…