Dagpleje.

14. april 2010

Så er Sine startet op og hun har allerede taget Winnie, de andre børn og hunden til sig. ;) Hun har været afsted i en uge nu og det går rigtig godt. Men det er en meget træt pige vi får hjem sidst på dagen. I aften blev hun puttet 18.30, men ellers er det ca kl 19, at prinsessen siger godnat… Og vi hører ikke en lyd fra hende før næste morgen. NICE :) I det hele taget har hun sovet super godt i de 2 måneder jeg allerede har været på arbejde.

Far er også startet på arbejde, så nu er alle mand afsted og vi skal have hverdagen til at fungere, sådan for alvor!

Lige et par billeder:

Far har sat en ny overlægger i gyngestativet, så der et plads til dem alle 3 :)

Far har sat en ny overlægger i gyngestativet, så der nu er plads til alle 3 tøser :)

Det er bare så fedt at være i bad med sine storesøstre... :)

20. april 2009

Tøserne blev puttet i seng her til aften. Ikke længe efter lyder det som om Ida er stået op og pusler rundt. Hun hoster nemlig. Da faderen kalder på hende og spørger hende hvad hun laver, ja så svarer hun ikke.

Så måtte sagen jo undersøges.

Så ligger hun ude foran brændeovnen og sover… De har været i bad her til aften og det håndklæde som de har siddet på derude, mens de blev tørret, det havde hun lagt sig på.

Så nu ligger hun derude og engang inden for nærmeste fremtid, ja så skal hun da bæres ind i seng igen…

Hvis det var mig, så ville jeg da foretrække min seng. Men det er jo ikke første gang at hun har lagt sig til at sove på gulvet. ;)

At sove sammen, vol 2

12. juli 2008

Tøserne sover stadig sammen og det går rigtig fint.

Den anden aften blev vi nu enige om, at Ida da godt snart kunne blive fri for tremmesengen og og få en seng hun selv kan stå ud af. 1 time senere var lille Per sengen installeret på Tildes værelse og Ida tog imod den med stor begejstring.

- Der var ikke langt fra tanke til handling. :)

Den første nat indviede hun den med at sove selv HELE natten.

Det er stort selv at kunne kravle op i sengen og ud af den igen. Så jeg må ikke mere lægge hende i seng. – Ida vil selv kravle op i den.

Indtil videre har vi ikke haft noget renderi fra hendes side heroppe om aftenen, så det er 10-4. Det havde vi nu heller ikke med Tilde.  Er man lagt i seng, så er man lagt i seng.

Det er blevet weekend med ingen planer for i morgen. Det regner og jeg håber på mindre af slagsen i morgen, så vi kan være lidt mere ude.

1 hvepsebo blev forgiftet i går ved midnatstide og det er stendødt nu! Vi blev ikke stukket.  Manden har svært ved rigtig at nå de andre… Så den sag arbejdes der på!

Mandag og tirsdag skal pigerne ud til mormor og morfar, ligesom de også var sidste mandag. Manden skal i byen og arbejde – det er blevet en smule pay back time for hjælpen til tagprojektet sidste år. Og jeg skal jo arbejde, ja faktisk hele tiden i næste uge… Men så venter der også 3 ugers ferie forude. :)

Så pigerne glæder sig og ligeså gør bedsteforældrene.

At sove sammen;

7. juli 2008

For anden nat i træk sover Ida inde hos Tilde. Jeg har rykket hendes seng derind. De synes begge at det er vildt hyggeligt, og jeg tænker også de finder tryghed i det. :)

Og mig som ville mine piger det bedste; – de skulle i hvert fald ikke dele værelse. Således er jeg nok blevet klogere på dét område i hvert fald, i hvert fald for nu. ;)

Det bedste er nu, at hvis det bliver en permanent ordning, så har vi lige pludselig et gæsteværelse tilrådighed.;)  

Jeg havde nu lidt håbet i går, at de så ville blive i deres senge natten igennem, men nej. – Som sædvanlig var vi 4 i sengen i morges.:)

Det er nu også hyggeligt at sove sammen allesammen, hvis de ellers bare lå 100 % roligt…

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.