Påske

5. april 2010

Sidste dag i påskeferien. Men det har været en god en af slagsen. ;)

Tilpas med aftaler og tilpas med tid herhjemme.

Onsdag bød jo på turen til Legoland og det var et kært gensyn. Vi havde nogle rigtig hyggelige timer der og fik årets første softice.

Torsdag gik turen til sommerhus i Lemvig. Det var også et par hyggelige dage med familien og et par ture i vandland blev det også til. Og det er jo noget der passer tøserne. ;)

Lørdag;  arbejde… Der var travlt på apoteket. Vi havde jo også haft lukket hele to dage. ;) Ydermere virkede vagtlægernes elektroniske system ikke, så recepterne gik ikke igennem, absolut ikke optimalt! Og det med at ringe dem op sådan en dag, det er meget svært at komme igennem! Jeg tænker, at det er godt det ikke er mig der har brug for en vagtlæge.

Og en opfordring må lyde på, at man KUN skal ringe til vagtlægen hvis der virkelig er et AKUT BEHOV. Det er desværre ikke sådan, at jeg  altid oplever det i forhold til mit arbejde.

Søndag; påskemiddag til frokost hos farmor. Super hyggelig eftermiddag, hvor manden fik fuget klinkerne på badeværelset. Uha vi er tosset med at lægge vores aftaler til frokost. Det er så meget nemmere med Sine… Det er bare mest optimalt at putte hende til natten i egen seng. Der er jo ingen garanti for at hun vil sove, hvis hun først er blevet vækket og har haft en biltur hjem. Og det gider vi faktisk ikke, hvis vi overhovedet kan undgå det.

2. påskedag; en hjemmedag. En dag hvor jeg har samlet udstyr sammen til Sines første dag i dagpleje i morgen. :) Det bliver godt til hende at komme ud og være sammen med nogle andre børn. I morgen tager hun afsted med far og på onsdag tager jeg med hende ned i dagplejen.

Michael starter på arbejde igen den 13. og han glæder sig til daglig omgang med andre voksne og til at undervise ungerne igen. :)

Hjemmesiden er opdateret med billeder. I 1. kvartal ligger der nogle skønne billeder af ungerne på trampolinen. Det var virkelig en hyggestund.

Wii

31. marts 2010

 

Vi har fået en Wii indenfor husets fire vægge. Det er mandens projekt og det er et hit hos Tilde og Ida. :) De er allerede ret gode til at navigere rundt i det, og det selvom vi først fik det i mandags. 

Det er selvfølgelig købt til hele familien, men indtil videre er det tøserne der har indtaget spille-consollen.

Det er påskeferie, så det er dejligt. Jeg skal selvfølgelig arbejde på lørdag… På mystisk vis er det sådan, at selvom jeg kun arbejder hver 3. lørdag, så er jeg altid på påske-lørdags-holdet. Det er  sådan at vi har 7 påskelørdage i træk og 1 fri. Og derefter 7 igen… Men altså, det gør faktisk ikke noget. Så slipper jeg nemlig for den lange fredag til 18, og det er altså også noget værd. :)  Og hvis vi endelig skulle noget til frokost sådan en lørdag. Så var det jo også en mulighed at bytte den.  

I eftermiddag tager vi til Legoland, vores sæsonpas skal tages i brug for første gang i år. Og det er et gensynets glæde for ungerne, det er jeg ikke i tvivl om!

Kaffen er drukket…

8. april 2009

- Og jeg må videre i morgenens tekst om end klokken kun er 7.07.  Familien sover endnu. Jeg var så heldig at vågne klokken 5.18, skulle på toilettet og havde ondt i bækkenet, så klokken 6.08 stod jeg op.

Så der er dømt middagslur i dag. ;)

Sådan en onsdag står først og fremmest på at handle ind til resten af påsken og gæsterne vi skal have i aften. Derpå er det vel noget med at gøre huset gæstevenligt – bare en lille bitte smule. ;) Tiden har jo været brugt ude det sidste lange stykke tid og det sætter sine spor indenfor.

God påske!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.