Man lærer hurtigt…
14. februar 2009
Tilde og Ida skulle rydde op i dag. Ikke at det er noget Ida er helt vild med… Så der gik ikke længe;
“Jeg har baby i maven, så jeg kan ikke rydde op…”
Øhhh… Jeg havde sagt til dem, at de altså selv skulle rydde op i dag, da jeg har haft ondt i ryggen/lænden stort set hele dagen og egentlig ikke orkede både at skulle makke med støvsugeren OG rydde en milliard legetøj op fra gulvet i hele hytten.
Det var selvfølgelig meget sjovt, men hun slap nu ikke for at fortsætte oprydningen den lille røver…
Her til aften kunne hun heller ikke tegne mere på sin tegning fordi hun havde baby i maven. Jeg tænker, at jeg da ikke håber, at jeg lyder SÅ ynkelig som hun får det til at lyde…
Jeg har opdateret hjemmesiden med billeder fra 1. salen, 1. kvartal 2009 og et billede til Idas galleri, da hun jo er 2 1/2 år i dag.
Guldkornet over dem alle…
27. september 2008
Tilde var så træt her til aften da hun skulle i seng. Jeg sagde til hende, at det var også godt at komme ned og sove, for kroppen havde brug for hvile, for at vokse. ( Hun har meget med det at vokse i øjeblikket. Hendes bedste veninde er jo startet i skole så det vil Tilde også gerne! Så hun skal jo bare vokse sig stor og blive 6 år! Der er godt nok længe til når man kun er 4 år… )
Vi kom også til at snakke om at man blev klog af at sove; og så kom guldkornet: lige så klog som mor? Ja sagde jeg, lige så klog som mor.
Det er det fantastiske med små børn. Mor og far er deres helte, vi kan alt, ved alt og klarer alt. Tænk sig hvilken trykhed det må give.
Pigerne og jeg har spillet billedelotteri i dag. Det gik egentlig meget godt, de fik lov til at skiftes til at tage billeder. Vi skal spille det igen i morgen, ingen tvivl om det! Tilde fik det i fødselsdagsgave og det er første gang vi har haft det fremme. – Er virkelig ikke stolt af det! Men bedre sent end aldrig.
Far – er han så prinsen?
23. august 2008
I går morges snakkede jeg med Tilde om at de skulle op til farmor og passes i dag, fordi vi skal til bryllup.
- Mor, skal I giftes?
- Nej vi er gift. Det er Anna og Steffen der skal giftes.
- Mor, er far så prinsen?
- Ja Tilde, selvfølgelig er far prinsen. ♥
Det var da bare helt vildt sødt! Og selvfølgelig er manden min jo prinsen i mit liv.
Jamen mor, de krummer ikke…
1. juli 2008
I går aftes skulle vi have den næsten daglige raition af hjemmeplukkede jordbær. Denne aften var det udgaven med mælk og sukker.
Pigerne var på vej ind i stuen med deres røde dybe tallerkener ( dog uden jordbær og mælk i ). Da jeg hidkalder dem og siger, at de godt kan sætte sig ved køkkenbordet.
Så er det at Tilde siger; Jamen mor, de krummer ikke… Prøv lige at spørg om jeg kunne lade være med at grine. Det er da totalt børnelogik så det batter!
Jeg tænker, at hun sikkert har hørt mig sige i en given situation; at hun ikke måtte få brød eller andet med ind i stuen fordi det krummer.
Jeps, det var en af de bedre!
Denne uge byder på ferie hjemme på matriklen, det er skønt i dette vejr. Vi tusser rundt og laver kun lidt, så det også føles lidt som ferie. I morgen skulle der være basis for at få sat poolen op og plasket i vand! Det vil sige tøserne og deres far. Den slags er ikke lige mig, og tøserne har opgivet at få mig i…