Sine :)

Så er det langt om længe tid til en opdatering af en stor begivenhed.

Onsdag den 13. maj, tidlig vågen, første gang en time før vi skulle op. Vækkeuret var sat til kl 5.30. Vi skulle jo være på sygehuset kl. 7.30 og begge piger skulle jo først afleveres i dagpleje og børnehave.

Selvom alt var pakket og pigerne skulle have morgenmad de respektive pasningssteder, så blev det alligevel en lidt kaotisk morgen. Sådan er det vel med noget så stort i vente.

Det var først da vi nåede børnehaven, at jeg kom i tanke om, at jeg da havde glemt at smøre Tildes madpakke… Noget der ellers er en fast morgenrutine.  Men nå, de tog det da pænt inde i børnehaven, grinede ad mig og sagde at de skulle nok smøre en madpakke til hende i dag. Om onsdagen er de nemlig ofte på tur. Og lige den af alle dage, så er det vel lovligt undskyldt at glemme sådan noget…

Nede på sygehuset kl 7.30; vi fik anvist et værelse til at klæde om i. Jordemoderen ville komme kl. 7.45 og lave papirer. Kl. lidt over 8 kom vi ned på OP. Først fik jeg lagt lokalbedøvelse i ryggen og derefter spinalbedøvelse, således at jeg var vågen under hele seancen. Det har jeg også været de 2 andre gange.

Kl. 8.39 kom vores datter til verden, helt og aldeles perfekt. 3210 gram og 51 cm. Fuld apgar-score fik hun også, 10 fingre og 10 tæer, et skrig fra prinsessen, der vist fik et chok over sådan en brat opvågning. Hun havde jo ikke lige planlagt, at det var endnu hun skulle komme ud.

Hvad mere kan man ønske??

Sådan set ingenting, for selvom man jo som udgangspunkt regner med at det barn man venter er sundt og rask. Så er tanken om, om det hele nu også er som det skal være, også nærværende. Og lettelsen ved at se at den tanke blev gjort til skamme, det er en befrielse.

Jeg blev lukket sammen igen, de arbejdede med mig i hvert fald en halv time. Jeg har ikke meget maveskind at trække i og det gamle arvæv drillede også. Og det gjorde ondt, det var bestemt ikke smertefrit, heller ikke selvom jeg fik noget mere smertestillende. Føj hvor jeg syntes det tog lang tid for dem. Jeg er i den grad færdig med kejsersnit, det er helt sikkert. Men selvfølgelig er det det værd, for den prinsesse som ligger henne i vuggen og sover tiden væk.

Ovre på barselsgangen igen; jeg ryster helt vildt pga. bedøvelsen og jeg fryser. Sine kommer over til mig for første gang. Hun bliver lagt til, og hun ved nok hvad hun skal med et bryst. Imponerende refleks.  Og siden da er det bare gået totalt problemfrit med amningen. Skønt.

Navn; Sine var slet ikke med inde i vores overvejelser. Vi havde listet Iben, Liv og Stine op som mulige navne. Vi hældte mest til Iben, men da så hun var der den lille, ja så passede det ikke rigtigt alligevel. Og vi syntes heller ikke at det passede så godt til Tilde og Ida. Så det blev en Sine uden g.

Kl 15 dukkede vores 2 store piger op sammen med mormor og morfar som havde hentet dem på deres respektive pasningssteder.

De kom med en buket hver, dog plukket af Tilde og Sara i børnehaven. Super sødt som de kom ind med hver deres buket. De sad begge med hende og syntes at hun var sød. Jeg havde jo lavet et par gaver til dem, som de fik dernede.

De store piger tog med mormor og morfar hjem og var der til fredag. Torsdag var de i Blåvand Zoo og så nede hos os bagefter. Og jeg skal nok indrømme, at da de tog hjem nede fra sygehuset. Der havde jeg lyst til at vi alle 5 bare tog hjem til Kærbæk.

Kl 19 om onsdagen var jeg ude af sengen før første gang, fik kateter af. En befrielse at kunne komme op og gå, omend det selvfølgelig er noget besværligt og gør ondt.

Torsdag eftermiddag meddelte jeg at jeg gerne ville hjem fredag. Det var helt ok. Fredag formiddag gik med en hel masse undersøgelser. Sine fik taget PKU, lave hørescreening og lægeundersøgelse. Jeg skulle også lige undersøges om alt var som det skulle være. Kl 11.50 kunne vi forlade sygehuset med guldklumpen. Vi kørte ud til mormor og morfar, spiste frokost derude og tog de 2 store piger med hjem.

Skønt bare at komme hjem, hjem, hjem.

www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret med ikke mindre end 48 billeder af prinsessen. De ligger i 2. kvartal 2009.

Men vi venter…

Så er det så tæt på som det kan være!

Jeg har været på sygehuset i 3 stive timer i dag og snakke med læge, narkoselæge, fysioterapeut, personale på barselsgangen, fået taget blodprøve og lavet journal.

Jeg har fået værelse allerede og det bedste er at jeg er blevet lovet at komme til at ligge alene. Det er perfekt!

Vi glæder os meget til i morgen. Det bliver så stort!

Vi skal møde dernede kl 7.30, så må vi se hvornår de har tid til at bringe vores barn til verden. Men vi satser på tidlig formiddag! Jeg er jo fastende, så der behøver ikke at gå for lang tid.

Derfor er planen også at jeg skal have et måltid mad nu, selvom jeg slet ikke er sulten. Det vil nok bekomme mig vel i morgen.

Fredag regner jeg med at vende hjem med prinsessen. Hurtigere kan det næsten ikke gøres. Så ses vi – helt sikkert….

 

- Flere mavebilleder på www.joergensen-i-nr17.dk

Sidste jordemoderbesøg :)

Alt ser fint ud.

Jeg var lidt spændt på hvad hun ville skyde babyen til at veje, da det er længe siden sidst ( 1. april ). Overrasket blev jeg da en smule, da hun sagde 2900 gram. Dog mente hun at den måske krøllede sig så meget sammen, at den godt kunne veje mere. Men hun har skrevet 2900 i journalen. Hvis det holder stik, så vil baby om 1 uge veje ca 3200 gram og være den mindste jeg har bragt til verden. – 11 dage før termin.

Men det er jo en helt almindelig gennemsnitsbaby hvis det er. Jeg havde bare forventet en lidt større af slagsen. Men det er jo fuldstændigt lige gyldigt, så længe babyen er tip top i orden.

Emil vejede 3450 – 2 dage før termin, Tilde vejede 3610 – 15 dage før termin og Ida vejede 4030 – 3 dage før termin.

Datoen for kejsersnit; hun var jo overrasket over at vi ikke havde fået en dato i uge 39+. Jeg sagde til hende hvad jeg havde fået at vide på sygehuset – 14 dage før og at der ikke var noget at rafle om! Hun ringede ned på fødegangen til hendes chef som lige konsulterede den ledende gynækolog. Og hvis jeg ville det, så kunne jeg sagtens få flyttet datoen. For det var bare ikke i orden med den besked jeg havde fået. Jeg tror lige at de ville snakke med hende jeg havde været inde ved. Hun havde ikke skrevet nogle initialer på min journal og selvfølgelig kunne jeg ikke huske hvad hun hed. Men de kan jo se i systemet hvem der har booket kejsersnittet.

Men vi rykker ikke datoen. Vi er klar på den 13. Dertil kommer at manden jo ikke i sidste øjeblik kan komme og ville have Bornholmerturen tilbage ,og der er lavet viklarplan mm. for ham når han er på barsel. Det er simpelthen for tæt på, så skulle vi have brokket os dengang.

Vægten siger 61,3, 11 kg har jeg taget på.

Og nu er nedtællingen for alvor i gang. Jeg er sikker på at den næste uge kommer til at gå så stærkt!

14 dage endnu…

I dag om 14 dage, så er vi højst sandsynligt blevet forældre igen på dette tidspunkt af døgnet. ( Kl er 9.29 ). – Super skøn tanke og helt vildt at tænke på.

Pigerne er der også tænkt på. De kommer afsted som sædvanligt. Så bliver de hentet i dagpleje og børnehave af mormor og morfar om eftermiddagen. De tager dem så med ned på sygehuset for at se lillesøster. Derefter er meningen at de tager dem med hjem og så skal de være der til fredag hvor vi henter dem. Jeg satser ikke på at kunne komme hjem før, selvom det ville være dejligt allerede at være i stand til at tage hjem torsdag.

Jeg er ved at lave samle en lille gave til dem, som de får når de kommer ned på sygehuset. Så er der også lidt hygge til dem hjemme hos mormor og morfar når de er på ferie der. Indtil videre består gaven af en film til hver; Ida får Ariel, det er nemlig hendes yndlings. Tilde får Peter Pan på dvd. Så er der også et puslespil til hver og i dag bliver der indkøbt mere, da jeg har mine forbindelser til en butik hvor LEGO mv. er meget billigt… Det hele kommer i et par Lego-rygsække som jeg fandt i Netto til den nette pris af 40 kr. pr. stk. De er faktisk nedsat fra 120 kr. til 80 kr. og nu til 40 kr. pr stk. Så i går var jeg simpelthen nødt til at investere i de 2 sidste de havde.

Jeg er ved at være klar med baby-tingene. Jeg tror ikke at jeg mangler noget umiddelbart. Jeg har fået ‘muget’ ud på Idas gamle værelse, således at der nu er pusleplads derinde.

Det giver faktisk helt sig selv at vi ikke kan have pusleplads på badeværelset. Vi  har slukket for stokerfyret og kører på el her i sommer. Det er så koldt derinde og bestemt ikke noget for en lille baby. Det er bare husets koldeste rum pt. Da Tilde og Ida var babyer kørte vi på olie om sommeren, så der var det muligt at have gulvvarme på i badeværelset, det er det ikke nu.

Men vi tænder op i brændeovnen sidst på dagen, det fungerer faktisk rigtig godt. Så får vi lige sådan et varmeboost, det er super.

Så 14 dage endnu, så er det tid… FANTASTISK!

Jeg er her endnu…

Jeg har haft barsel i en hel uge nu. Dagene tager hinanden og flyver afsted. Jeg synes, at jeg nærmer mig den 13. maj med en rasende fart…

Jeg overkommer ikke så meget som jeg havde håbet ( mange plukveer ), og det med gåturen omkring søen… Ja det var da en god tanke, men er indtil videre ikke blevet til noget. Jeg sparer helbreddet til at lave noget herhjemme i stedet.

Vejret er jo fantastisk og en date med liggestolen, det har jeg hver dag over middag.

Det er så fantastisk at være hjemme, og se det hele springe mere og mere ud for hver dag der går.

Jeg elsker det her sted og synes at det er en fantastisk perle at eje. Det er ikke så ringe endda at have den følelse med det sted, hvor vi nu har slået os ned – for livet.

www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret med billeder.

Babyens forventede ankomst…

- 13. maj 2009 – 11 dage før termin.

Så det er lige om lidt, nærmere betegnet 5 uger fra i dag!

Vi var jo til samtale på sygehuset i går om datoen. Det var en anden læge vi var inde ved denne gang, og hendes udgangspunkt var 14 dage før hvis det var 2. eller fler-gangs kejsersnit. Så der sad vi med alle vores talenter og lovning på ks. i uge 39+ til ingens verdens nytte…

Så altså ingen Bornholmer-tur til manden i år.

Selvfølgelig er det helt fint med den 13. og også at manden ikke kommer til Bornholm. Men det ville have været rart hvis de fra sygehusets side havde en fælles politik omkring hvordan man griber sagerne an, – har nogle retningslinier. Det andet virker uproffesionelt og tilfældigt.

Michael har jo faktisk meldt ud at han regnede med at kunne tage med til Bornholm.

Men så er det da altid noget at vi har fået datoen nu og ikke sidst i april som der var lagt op til. For så når han ikke at komme med til planlægning mv. omkring Bornholm.

Men altså om 5 uger, det er lige om lidt! Jeg er knap nok gået på barsel. Jeg har lige 3 arbejdstimer på lørdag, så er det slut.

Jeg har mange planer for hvad jeg skal nå; blandt andet at få ryddet op ned til mindste detalje. Dertil kommer at jeg har sat mig for at gå en tur omkring Kvie Sø hver dag. Turen er på 2,2 km. Det er for at få mig rørt lidt, når jeg nu skal være hjemme. – Ikke at jeg ellers plejer at sidde meget ned. Men jeg tænker at foråret er på vej og det er den dejligste tid at være ude i og nyde naturen. Så en tur omkring søen hver dag, det vil være perfekt.

Så det er en dejlig tid jeg går i møde nu, fuld af muligheder!

Midt om natten

Når man nu hedder Tilde og er blevet forvist til madrassen på gulvet i soveværelset, – ja så har man altså bestemt sig for, at så er det meget bedre at sove i EGEN seng… Det har stået på i mange uger nu.

Imponerende hvad sådan en madras kan gøre…  

Således har vi nu kun Ida der kommer om natten. Det vil sige; hun sætter sig op i sin seng og kalder på moar! Planen er at hun skal have lært at komme af sig selv om natten uden at kalde. Og hun skal have lært det inden baby kommer til verden. - Tænker ind i mellem at det er imponerende at hun ikke vækker Tilde om natten med sit kalden, men hun kunne sikkert godt komme til at vække sin kommende lillesøster ved det. OG vi ønsker ikke have mere natteroderi end højst nødvendigt!

Glucosebelastning og kursus

Så blev glucosebelastningen overstået. Og alt var jo fint, fint. Så den kunne jeg jo sagtens have undværet… Men det var jo definitivt sidste gang, så skide være med det…

Hjemme fra kursus og sprængfyldt med guldkorn til kollegerne; glæder mig til konstruktive dialoger og opklarende spørgsmål med og til kunderne. Og at få opdateret mappen med ‘Tjek på Inhalationen’ og få nogle flere ydelser i den, omend vi altså stor set opfylder det antal vi skal lave om måneden.

Jeg har meget, som jeg skal nå på de sidste 12 arbejdsdage….

Opdatering!!

Bilen; – er ok igen. Vi hentede den tirsdag eftermiddag. Værkstedet kunne ikke finde nogen fejl, så de slettede fejlkoderne. Men vi fik da så lige skiftet et par pærer som var gået.

Jordemoder onsdag; baby har det fint, vokser rigtig godt og blev skudt til 1400 gram hvilket er 200 gram over gennemsnittet. Kilo-mæssigt har har jeg taget 7 kg på indtil videre. Så har jeg fået indkaldelse til samtale på sygehuset den 7. april og jeg har da ingen anelse om hvad de vil mig på dette tidspunkt. Jeg har forstået det sådan, at først at jeg skal derned igen i uge 36, – sidst i april. Så jeg ringer lige til dem mandag for at høre. Tjekkede journalen og der står altså ikke noget om noget før uge 36…  

I dag har den stået på Støtteforeningens banko, til fordel for børnehaven. Vi mødtes kl. 11 for at gøre klar, kl 13 gik vi i gang og vi var hjemme kl. 16.45. Det kan man da kalde en dag. Heldigvis ser det ud til at det har givet et rigtig pænt overskud, så det har været slæbet, og alle de forberedelser værd vi har haft gang i. Men det er dejligt, at det er overstået.

I morgen formiddag; besøg af veninden og  hendes to skønne drenge som er på alder med pigerne.

I morgen eftermiddag; jeg håber at vejret arter sig så vi kan komme ud og begynde på alt det der ligger og venter på at blive fjernet – blade og grene mv. Der er jo både en stor have, legepladsen, den lange indkørsel rundt om gården og ikke mindst gårdspladsen. Jeg elsker vores træer, men hold op hvor de smider mange blade ,og på birketræerne knækker de tynde grene og ligger overalt. Jo, jo, der er nok at se til på landet. Hvilket jo også er derfor man ikke kan eller skal holde alt som i en villa-have. I hvert fald ikke her på matriklen!

Heldigvis bliver det lysere og lysere, så vi også kan være lidt ude om aftenen. Det bliver dejligt. – Elsker foråret og endnu mere sommeren på landet!

2. lægebesøg

Så nåede jeg så langt!

Intet at bemærke, alt var rigtig fint.

Vægten er 55.3 – altså har jeg taget 5 kg på siden 1. lægebesøg. Det er vist meget fint.

Min blodprocent var rigtig høj 9,0. Jeg har tjekket mine andre vandrejournaler og den har aldrig  før ligget så højt! Jeg startede på 7.4 denne gang. Jeg tænker at det er interessant, at jeg denne gang tager et andet jernprodukt end jeg har gjort de andre gange. Det må være det der gør forskellen.  Og det til trods for at der mindre jern i Apovit ferrofumarat end i ferro duretter… Grunden til at jeg har skiftet denne gang er jo at der kommet ny anbefalinger omkring jern og hvor meget man skal tage. Jeg tager dog stadigvæk mere end hvad der er anbefalet. Anbefalingen er 40 mg ferro-jern dagligt fra 10. uge. Jeg tager 66 mg dagligt om aftenen inden sengetid. Så hvis jeg springer en aften over, så går det lige .

Jeg spurgte om det nu også var nødvendigt at få lavet glucose-belasning denne gang… Men ja, det synes min kære læge bestemt, så ingen vej udenom midt i marts. Så jeg har bestilt tid til at få ødelagt min formiddag…

Næste skridt må så være at sørge for at lægehuset IKKE får leveret den vamle opløsning. Den får de nemlig  gennem os. – Jeg tænker at den da kan gå uendeligt i restordre… – Ønsketænkning, det går nok ikke i praksis!

Min far har jo type 2 diabetes, så derfor er jeg underlagt denne fantastiske kontrol vedr. sukker. Jeg er jo i risiko-gruppen og har i det hele taget en øget risiko på 50 % for at få diabetes takket være ham.  

Wee, således er det med de gener, de er svære at løbe fra!

Omvendt kan man sige, at lige med diabetes, så ved jeg hvad jeg kan gøre for at undgå det; motion, sund kost og undgå overvægt. Det er til at tage at føle på. Det er fordelen, hvis man da kan kalde det det. Og det kan man vel i forhold til en sygdom som kræft. Der kan man også gøre en masse selv. Men  man kan aldrig være sikker, for her tror jeg at generne spiller stærkere ind end ved diabetes.

Og når bolden er kastet i forhold til kræft, så ved man aldrig hvor den lander…