2 spørgsmål og 1 information

Jeg er jo faktisk rigtig glad for mit arbejde.

Men noget af det som jeg er mindre glad for, det er de krav til information vi skal give kunderne. Jeg synes, at vi er rigtig gode til at få stillet de 2 spørgsmål og givet 1 information omkring det receptpligtige medicin vi udleverer. ( Undtagen p-piller ). Men kravet gælder faktisk også hver gang vi fx. sælger 100 Pamol i håndkøb eller 100 stærke c-vitaminer.

Kravet gælder receptpligtigt medicin, håndkøbslægemidler, stærke vitaminer og mineraler og naturlægemidler, men ikke kosttilskud som fx. alm. vitamintabletter.

Første spørgsmål kan altid være: Er det til dig selv og hvis de svarer nej, – ja så kan jeg ånde lettet op, for så SKAL jeg ikke spørge om mere… Det er kun hvis de svarer ja, at jeg skal stille 1 spørgsmål mere og give en information.

Jeg har efterhånden fået spørgsmålet; hvorfor spørger du om det? en del gange. Og ind i mellem kan jeg også se på kunderne, at de ikke synes at det rager mig!

Jeg kan godt se idéen i at vi skal spørge; det er for at prøve at sikre korrekt brug – ganske enkelt.

Men jeg kunne også godt tænke mig, at der kom kom lidt øget fokus i medierne omkring hvorfor de spørger så meget på apotekerne…

2 spørgsmål og 1 information er det der hedder basis-niveau. Lige om lidt skal vi på mit apotek til at arbejde med at komme op på udvidet niveau, i hvert fald inden for visse grupper af receptpligtigt medicin. – Og så skal vi helt sikkert spørge mere.

Jeg elsker når jeg har haft den her positive dialog med kunden omkring det vedkommende skulle have, og jeg føler jeg jeg har gjort en forskel. Det gør også dagen mere interessant og givende. Omvendt hader jeg også ekspeditioner, hvor de beder om 100 Pamol og jeg siger 39 kr og vil du have en pose? – Og det var det.

Jeg ved, at jeg skal spørge og når jeg ikke får det gjort, ja så synes jeg dybest set ikke at jeg har udført mit arbejde godt nok. Selvfølgelig skal jeg arbejde med mig selv omkring at komme ud over den barriere som jeg har. Men dertil kommer, at det kunne være rart,  at kunderne var forberedt på at vi spørger og ikke modtager det så negativt som de ind i mellem gør og bliver irriterede. For det afholder i hvert fald mig fra at spørge ind imellem.

Det er en lang proces sådan at skulle vænne sig til at spørge og informerer på det plan, og hvad er det lige vi kan sige? Mange produkter er nemme at sige noget om, men der er også nogle der ikke er. Vi arbejder internt på apoteket, på hele tiden på at blive bedre på den front.

Så kære sundhedsminister; jeg ved at du holder sommerferie, men kan vi ikke få lidt fokus på emnet i medierne?

Arbejdsglæde

Jeg har det som blommen i et æg på mit arbejde lige nu. Nok har vi alt for meget at se til, fordi vi er for få hænder. Kunderne venter, vareturen er konstant forsinket og løse ender haves ofte… Vi har 2 på barsel og 1 efter gået på efterløn, så nu er vi 4 farmakonomer tilbage, apotekeren og dennes mand. Så rent procentvis, så er det en stor tilbagegang vi har haft. Og selvom vi har ufaglært arbejdskraft inde hvor det overhovedet kan lade sig gøre, ja så er vi stadig pressede – hver dag.

Farmakonomer og farmaceuter er der ikke for mange af, så vi har ikke haft held til at få vikarer ind.

Alligevel er jeg glad for at gå på arbejde, befinder mig godt. Vi arbejder supergodt sammen os der er tilbage og det betyder meget. Dertil kommer at stemningen er god, og at vi ved hvor vi har hinanden.

Men selvfølgelig glæder jeg mig til der kommer mere ro på, og dem fra barsel vender tilbage – friske og veludhvilede…  

Det jeg savner mest ligenu er tiden til fordybelse; Når der er noget jeg lige skal hitte rede i og tiden så ikke er der til at finde ud af det.