13 år

Så fik vi endnu et år sammen, – 13 år har vi holdt sammen i medgang og modgang.

Og vi har faktisk aldrig haft det bedre end vi har det nu. Så det kan simpelthen ikke være bedre!

Vi kan se fremad, nyde vores unger og se dem vokse og gro. Vi skal ikke have flere af slagsen, det er sikkert. 3 sunde og raske piger i hånden, det er fantastisk, vi er priviligerede! – Medgang.

1 dreng i hjertet – modgang. Han har sin plads hos os i hjertet. Men til daglig er det tøserne der fylder, præcis som det skal være. Livet er for de levende. Men sorgen er der, ind i mellem nærværende. Og jeg har stadig behov for at besøge ham på graven, især når jeg er ked af det og savner ham på diffus vis. -For det gør jeg til tider.

Jeg er fuld af håb for fremtiden og glæder mig til at opleve den med min familie.

Det er weekend og påske. Hav en god en af slagsen. Det er jeg sikker på at vi får.

En ultra kort update.

Jeg er her endnu.

Vi har været uden internet forbindelse i 10 dage og blev først koblet på igen i tirsdags.

Det er sommer i denne uge; vi maler hus udvendigt, ungerne og far bader og der grilles.

Vi har været til barnedåb hos kusine Gry, fejret Emils 6 års dag i mandags, haft gæster og skal til Jyllands Zoo Park i morgen.  

Pigerne har ferie fra i dag. Ida havde sidste dag hos Jytte og det var bestemt ikke nemt at sige farvel til den æra for mig, eftersom vi har været super glade for at have Ida hos hende.

Der er nok at se til, så jeg vender tilbage når der er lidt mere ro på og overskuddet er der!

29.juni,

 så kom dagen hvor Emil ville have haft fødselsdag.

Vi skal på graven i dag, bare manden og jeg. Pigerne er hos farmor og har været der siden i fredags. De komme i eftermiddag.

Kl 18 skal vi ned på Kvie Sø og spise sammen med farmor, Ejvind og onkel Morten. De er en fast tradition at vi skal ud og spise på hans fødselsdag. En tradition som egentlig farfar startede.

Han ringede og spurgte om de skulle komme på hans 1 års fødselsdag. Vi sagde nej tak. Hans spurgte om vi ikke ville med ud og spise i stedet. Og det blev det til.  

Sidste år kunne det dog ikke lade sig gøre; det var den dag vi for alvor gik i gang med taget. – Hvor Ida havde skreget HELE natten, og Michael og Morten startede kl 6 med at tage tagplader ned, på et minimum af søvn.

Det har faktisk været en hård uge. Så ked af det har jeg ikke været siden jul. Det hårdeste er næsten at skulle gå på arbejde og ikke have tid til at være ked af det. I fredags da jeg havde været ovre og bestille hans kurv i frokostpausen, så løb følelsene helt af med mig. – Og jeg gider overhovedet ikke at være en tude-Marie på arbejde!! Men det kunne jo ikke nytte. Det var der også nødt til at være plads til. Selvom jeg selvfølgelig samlede mig så hurtigt som det kunne lade sig gøre.

Vi er jo alene hjemme. Lige om lidt vil jeg gå ud og joine manden udenfor med noget praktisk arbejde, jeg skal rydde flise-rester op i gårdspladsen og han skal i gang med at gøre klar til at lægge fliser ved mit tørrestativ – hans helt egn idé – som jeg priser velkommen. Der var en rest fliser og sand og det skal jo bruges.

Terrasse projektet er opdateret i går.