Edderkopper…
24. september 2008
Jeg undrer mig virkelig over hvor alle de edderkopper og tilhørende spind kommer fra… Jeg synes at jeg er efter det hver onsdag og alligevel er det helt vildt hvad jeg kan støvsuge ned… !!
Sådan her i dagslys så er de jo lidt nemmere at se og jeg tror virkelig at de hygger sig her. Måske fordi det er et gammelt hus?
Ligesom så meget andet, så er det åbenbart skruen uden ende med de edderkopper.
Nå men videre med kost og spand.
Pigerne og edderkopper
21. juli 2008
Jeg kender ikke nogen som Ida, der er bange for edderkopper… Lige her for 5 minutter siden kom de begge 2 op fra værelset, – for der var en stor edderkop på værelset og Ida kunne ikke sove for den sagde Tilde.
Tilde oversætter tit hvad Ida siger, selvom vi egenlig godt ved hvad Ida mener. Men det er jo en fordel for andre, som ind i mellem er i tvivl om hvad Ida siger/mener. – Så ved Tilde det i hvert fald.
Så måtte mor her jo finde et stykke papir, og gøre en ende på den stakkels edderkops liv, så mindste- pigen kunne få sin søvn.;)
Jo så edderkopper og fluer, de er jagede dyr her i huset. Og det til trods for at jeg har et ret afslappet forhold til i hvert fald edderkopper, det er jo ganske fredelige dyr. – Ikke pisseirriterende som fluer, som er nærgående og sidder på maden og bare ER direkte ulækre! UFF!!
- Og nu er der ro, så jeg tror ikke, at Ida har set flere edderkopper i aften.