I børnehaven lærer de børnene om rummlighed. Om at man skal kunne rumme hinanden selvom man er forskellige og lille Magda har sorte negle.

Det er jo virkelig vigtigt at kunne respektere hinanden for dem vi er. – Så kan alle jo have det rart.;)

I Tildes gruppe ( læs: førskolebørnene ) har de virkelig praktiseret det med rummelighed. – Det er så nok ikke helt på den tænkte måde. – Det er nemlig i forhold til kærester. Der er ingen smalle steder – overhovedet! Tilde har 5 kærester: Nikolaj, Jeppe, Rasmus, Frederik og Tino. Og for at det ikke skal være løgn, så deler de deres kærester på kryds og tværs med hinanden. – Ingen jalousi der!

Det er bare om at være rummelig.;)  

Jeg tænker at det er da virkelig sødt, og jeg tror på, at så små børn kan nære specielle følelser for hinanden. Der er ingen tvivl om at Tino for eksempel har været meget glad for Tilde. Det var så nemt at se. OG det er så sødt!

Tilde glæder sig til skolen efter sommerferien. Og jeg er ret sikker på, at de får en rigtig god klasse. De kun bliver ca 13, så er det allerede nu ret nemt at overskue klassekammeraterne.

Og så sådan i anledning af at Sine har rundet det halve år, ja så har jeg optaget lidt video med prinsessen, så jeg kan dele hende næsten live med jer andre.

Og således rundede den mindste prinsesse sin halve fødselsdag. Det er faktisk ved at være hele 8 dage siden. Hun er 69 cm. og vejer nu 6960 gram. Så hun er vokset hele 18 cm og har taget 3750 gram på. Hun er stadig den mindste af vores piger. En slank en af slagsen, til trods for at hun har elastikker, hvor der nu skal være den slags! Men hun har bare ikke 2 og 3 elastikker, bare en enkelt en.

Så dejligt at have fået hende op i høj stol, så hun kan sidde med ved bordet.

Sine er ved at undersøge en pose burgerboller.

Sines første gyngetur dags dato. Det var et hit!

Det halve år er bare gået så hurtigt! Og om 3 måneder, så er jeg back i business og far er ved roret herhjemme. Han har 8 uger helt alene med hende.

Hun er nem, hende Sine-musen. Hun er ved at have en alder hvor det kører efter en rimelig fast rytme. 

Hun går tidligt i seng, det har hun gjort længe. Klokken er gerne mellem 19-20, så er der ro i hendes seng. Vi lægger hende og så falder hun i søvn af sig selv. Gerne efter at hun har moslet lidt med bamsen. Nogle gange går der 2 minutter, så sover hun. Andre gange skal hun lige tages op, og bare holdes om en lille stund inden vi så lægger hende igen og hun så lægger sig til at sove. Andre gange igen har sutten gemt sig for hende, så vi er nødt til at finde den for hende.

Med til historien hører, at vi også har haft en periode hvor hun bare IKKE ville sove i sin seng. Det startede lige efter at hun kom over i tremmesengen.

Så der er hun blevet vugget i søvn i liften, eller kørt i søvn i barnevognen i liften. Nogle nætter har hun sovet hele natten i liften. Andre gange har vi løftet hende over i hendes seng, når hun alligevel er vågnet fordi sutten var forsvundet.

Det kan man jo sige om hvad man vil, men det virkede, og vi har jo ingen problemer med at få hende til at sove nu. Og når man som jeg faktisk ret ofte ( synes jeg selv ), har haft pigerne selv når det var sengetid, ja så skal hun bare sove når tid er, hvis det ikke skal gå hen og blive rigtig træls. – Det vil sige, det var jo sådan set ret irriterende, at det var det store show for at få hende til at sove. Men de 2 andre var der jo også og dem skal der altså også være tid til. Men fra den ene dag til den anden ændrede det sig.

Babyers veje er uransagelige… Og alligevel kan man ikke lade være med at tænke, når noget er gået godt, hvorfor det gik godt. Og det er bare ikke sikkert, at der er noget svar.

Nætterne: Hun får ikke mad om natten mere. Det er ved at være 1 måned siden at det stoppede. Vi har nætter hvor hun sover hele natten. Andre nætter skal hun have en sut, puttet dynen om sig eller skiftes fordi hun har skidt! Det er heldigvis ikke så ofte, at der er bonus i den anden ende om natten.  Så det kan ikke være bedre. Mere kan ikke forlanges tænker jeg. Hun står op mellem kl 6 og 8, super fint.

Søvn i dagtimerne: Det bliver til mellem 4 og 5 timer i løbet af dagen. Hun kan højst være vågen 2 timer inden hun er nødt til at lukke verdenen ude, koble fra og bearbejde indtrykkende. Normalt tager hun 2 timer om formiddagen, 2 timer om eftermiddagen og halv til en hel time sidst på dagen.

Mad: Amningen er slut. Hun fik sidste gang mælk ved mig da hun var 5 måneder og 6 dage gammel. Nu er det flaske og majsgrød den står på. Grøden får hun 2 gange daglig. Jeg har introduceret hende for risgrød, hirsegrød, havregrød med jordbærmos og kartoffel/gulerodsmos. Intet af det er pt. et hit. Man kan virkelig se hvordan hun nærmest er ved at kaste op når hun får det i munden. – Føj mor, det er ækelt! Jeg er ikke urolig, men ville da gerne at hun snart havde lyst til andet end majsgrød. Jeg fortsætter med at forsøge, tænker at næste madforsøg må være grøntsagsmos. Ind i mellem skal maden jo også bare tilbydes nogle gange, så bliver det accepteret.

Hun er begyndt at kende sine folk. Hendes 2 storesøstre og især Tilde er bare det store hit. Når vi henter dem i børnehaven, så sidder hun og kigger på Tilde hele vejen hjem med et stort smil, for nu er underholdningen kommet til byen. Og Tilde er god til at lave alle mulige kunster for at underholde hende. Vi har også en leg hvor jeg er dagplejemoderen, hvor Tilde afleverer hende til mig og henter hende med jævne mellemrum. Så bliver hun slæbt frem og tilbage mellem deres legestation og mig. Ifølge Sine så kender hun kun hendes nærmeste familie, dem hun er sammen med hver dag. Alle andre kan godt pakke sig. Hun bliver så ked af det, når hun kommer i fremmede arme.

Den 12. december skal vi til julefrokost med mit arbejde. Farmor kommer og passer pigerne. Og inden da skal Sine altså lærer farmor at kende. Derfor var det rigtig godt,  at hun var her i går for at hente pigerne. Og hun ser hende igen i morgen, når jeg skal hente dem. Og igen på næste søndag når vi skal have en dag hos farmor.

Rent motorisk så er hun rigtig dygtig til at ligge på maven. Hun er nok den af vores børn, der har været bedst til det. Jeg har også virkelig gjort en indsats for at hun skulle ligge på vommen så meget som overhovedet muligt. Hun kan snurre rundt om sig selv, skubbe sig tilbage og og løfte sig rigtig højt op.

Hun sidder ikke selv endnu. Men vi øver det når maven er fuld af mad og jeg ikke nænner at lægge hende på maven. Og hun er godt på vej til at have den fulde balance.

Ellers er det vist ikke så meget mere til denne halvårlige status på prinsessen.  - Men det blev da også til en del.

Lørdag formiddag; næsten helt alene hjemme. I al fald er det kun Sine og jeg der er at finde på adressen.

Tilde og Ida er hos farmor i denne weekend og Michael er ude og spille volley i dag.

- Så jeg har kaffe i kruset, godt humør og hygge i køkkenet, mens jeg hører Mads og Monopolet. Sinsen sover  formiddagslur, så tiden er helt min egen.

Det skulle jo også være mærkeligt, hvis vi ikke blev ramt!

Manden er som den første, og forhåbenligt den eneste bukket under for den fæle virus.

Han er dog i live, og kan holde livet ud på smertestillende.

Lørdag vågnede han vældig frisk; med planer for hvad der skulle nåes i weekenden. Sjovt nok er det meget nemmere at overskue noget når man har fået sin søvn.

Men der gik ikke mange timer før han var finito, lige klar til sengen. – Og der har han faktisk opholdt sig lige siden, stort set.

Han synes ikke at der er bedring at spore, så det er ØV!

Tilbage står jeg med tanken om at vi andre også skal få det, en tanke der ikke er helt til at overskue. Og filmen knækker helt når tanken falder på Sine, det er langt fra sjovt at skulle passe hende, hvis jeg er syg. Dertil kommer at jeg absolut også håber at hun går fri. – Hun er så lille!

Nu må vi se, det er kun tiden der kan give os vished.

 Denne kat, Idas missekat. Den har funde ud af at hoppe op i mit lille træ som står ved hoveddøren. SUK.

Det vil sige, nu kan den kun hoppe op i det når barnevognen står der, for træet er mere eller mindre ødelagt af at den har klatret i det. Så nu skal den have barnevognen som støtte, for ellers bøjer det og katten må opgive sit forehavende…

Så kan den ellers sidde der,  kigge ind ad køkkenvinduet, meget insisterende, som om der er noget den gerne vil opnå… Jeg ved godt hvad den vil; den vil ind i baggangen og ligge og hygge på havehynderne. MEN det er forbudt for katte, som den kan ligeså godt droppe det…

Og det træ bliver fjernet, for en skønne dag, så hopper den ned på barnevognen og vækker Sine.

Og der findes nemlig ikke noget som babyer der bliver vækket i utide, de er nemlig ikke særlig sure og krævende – ala sidde på arm hele tiden….

altså det med grøden. – Det med at introducere et lille nyt menneske til anden kost end mælk.

Det er spændende, fantastisk og hold op hvor havde jeg glemt hvilket svineri det kan være. Små fingre med grød på -over det hele…;) For selvfølgelig putter hun dem i munden når grøden også er derinde…NICE

Sundhedsplejersken mente at det var ved at være tid til grød til Sine. Hun er jo ikke en af de største babyer og tager ikke på i raketfart, selvom jeg supplerer med MME.

Hun er jo bare en fin lille pige.

Nok puttede jeg Sine kl 19 i går. Men det betød så at kl 5.40 i morges, så stod vi op.

Ren hygge, det blæser og regner vildt, jeg tændte stearinlys i hele stuen og hyggede med Sine.

7. 15 var hun putteklar igen. Og  det var åbenbart kodeordet for Tilde og Ida, for så stod de op.

De leger pt. på loftet. Det er så dejligt at de har mulighed for at gå derop og lege med Barbie mv. De bruger det rigtig meget.

Jeg er alene hjemme med pigerne. Manden og faderen forlod os i går lige over middag til fordel for en gang drengehørm.

Det er gået rigtig godt. Det værste tidspunkt på døgnet er nu engang der hvor der skal laves aftensmad, og vi skal spise. For der er Sine så træt, at der kun er et sted der dur, – det er mor eller fars arm. Men det gik jo, vi fik bare noget let at spise.

Så således er vi klar på en ny dag i efterårets tegn. Det er sørme blevet efterår med stort E!

Endnu engang må jeg konstatere at tiden bare er VÆK. Tiden til at sidde her og fordybe sig og skrive indlæg.

Egentlig mangler lysten ikke, men tiden gør.

Jeg må sige, at jeg er blevet ramt af det at have 3 børn. Der er bare mere af alt, sådan er det.

Dertil kommer, at Sine jo heller ikke er den der sover helt vildt meget i løbet af dagen: 3-4 timers søvn kan det blive til.

Og så skal jeg bare lade være med at tænke på, hvordan tiden skal slå til når arbejdet kalder igen. Den tid den sorg.

Men www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret med en del nye billeder og nyt design. ENJOY, hvis du har lyst.

Så jeg er her stadig og tror på at jeg nok skal kunne skrive lidt – bare engang i mellem.

I torsdags bedyrede Ida at nu brugte hun altså ikke sut længere. Så vi tog opfordringen og lagde dem væk. Hun var også indforstået med det da hun skulle i seng, men da det endelig kom til at skulle sove, ja så var hun ikke så stolt den lille pige. – For er der en der har elsket sine sutter, ja så er det Ida! Og jeg har hele tiden tænkt, at det ville blive svært når vi kom dertil.

Så den første nat sov Ida inde hos os. Hun har så fået et sutteklud hvor snippen bliver gjort våd, så sutter hun lidt på den. Men det er altså ikke det samme som sutter… Fredag, lørdag og søndag skulle hun også puttes ekstra og falde i søvn mens en af os var der. – Dog i egen seng. I går gik det lidt bedre, men uha hvor hun savner dem. Men vi holder fast, for om dagen vil hun ikke have dem, – siger at hun ikke bruger sut mere. Det er bare lige til at falde i søvn på.  

Vi har også været i legetøjsbutikken, hvor hun valgte en hvid plyshest med lyserøde vinger og lyserøde klove, meget bedårende.

Men der er da ikke noget at sige til det; sutterne har fulgt hende hele livet og været en trøst og repræsenteret tryghed.

Men nu er det nu og jeg er glad for at springet er taget!

Hjemmesiden er opdateret med billeder under 3. kvartal. Jeg har bare ikke nået at skrive noget til dem… Men de er der!