Denne kat, Idas missekat. Den har funde ud af at hoppe op i mit lille træ som står ved hoveddøren. SUK.

Det vil sige, nu kan den kun hoppe op i det når barnevognen står der, for træet er mere eller mindre ødelagt af at den har klatret i det. Så nu skal den have barnevognen som støtte, for ellers bøjer det og katten må opgive sit forehavende…

Så kan den ellers sidde der,  kigge ind ad køkkenvinduet, meget insisterende, som om der er noget den gerne vil opnå… Jeg ved godt hvad den vil; den vil ind i baggangen og ligge og hygge på havehynderne. MEN det er forbudt for katte, som den kan ligeså godt droppe det…

Og det træ bliver fjernet, for en skønne dag, så hopper den ned på barnevognen og vækker Sine.

Og der findes nemlig ikke noget som babyer der bliver vækket i utide, de er nemlig ikke særlig sure og krævende – ala sidde på arm hele tiden….

altså det med grøden. – Det med at introducere et lille nyt menneske til anden kost end mælk.

Det er spændende, fantastisk og hold op hvor havde jeg glemt hvilket svineri det kan være. Små fingre med grød på -over det hele…;) For selvfølgelig putter hun dem i munden når grøden også er derinde…NICE

Sundhedsplejersken mente at det var ved at være tid til grød til Sine. Hun er jo ikke en af de største babyer og tager ikke på i raketfart, selvom jeg supplerer med MME.

Hun er jo bare en fin lille pige.

Nok puttede jeg Sine kl 19 i går. Men det betød så at kl 5.40 i morges, så stod vi op.

Ren hygge, det blæser og regner vildt, jeg tændte stearinlys i hele stuen og hyggede med Sine.

7. 15 var hun putteklar igen. Og  det var åbenbart kodeordet for Tilde og Ida, for så stod de op.

De leger pt. på loftet. Det er så dejligt at de har mulighed for at gå derop og lege med Barbie mv. De bruger det rigtig meget.

Jeg er alene hjemme med pigerne. Manden og faderen forlod os i går lige over middag til fordel for en gang drengehørm.

Det er gået rigtig godt. Det værste tidspunkt på døgnet er nu engang der hvor der skal laves aftensmad, og vi skal spise. For der er Sine så træt, at der kun er et sted der dur, – det er mor eller fars arm. Men det gik jo, vi fik bare noget let at spise.

Så således er vi klar på en ny dag i efterårets tegn. Det er sørme blevet efterår med stort E!

Endnu engang må jeg konstatere at tiden bare er VÆK. Tiden til at sidde her og fordybe sig og skrive indlæg.

Egentlig mangler lysten ikke, men tiden gør.

Jeg må sige, at jeg er blevet ramt af det at have 3 børn. Der er bare mere af alt, sådan er det.

Dertil kommer, at Sine jo heller ikke er den der sover helt vildt meget i løbet af dagen: 3-4 timers søvn kan det blive til.

Og så skal jeg bare lade være med at tænke på, hvordan tiden skal slå til når arbejdet kalder igen. Den tid den sorg.

Men www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret med en del nye billeder og nyt design. ENJOY, hvis du har lyst.

Så jeg er her stadig og tror på at jeg nok skal kunne skrive lidt – bare engang i mellem.

I torsdags bedyrede Ida at nu brugte hun altså ikke sut længere. Så vi tog opfordringen og lagde dem væk. Hun var også indforstået med det da hun skulle i seng, men da det endelig kom til at skulle sove, ja så var hun ikke så stolt den lille pige. – For er der en der har elsket sine sutter, ja så er det Ida! Og jeg har hele tiden tænkt, at det ville blive svært når vi kom dertil.

Så den første nat sov Ida inde hos os. Hun har så fået et sutteklud hvor snippen bliver gjort våd, så sutter hun lidt på den. Men det er altså ikke det samme som sutter… Fredag, lørdag og søndag skulle hun også puttes ekstra og falde i søvn mens en af os var der. – Dog i egen seng. I går gik det lidt bedre, men uha hvor hun savner dem. Men vi holder fast, for om dagen vil hun ikke have dem, – siger at hun ikke bruger sut mere. Det er bare lige til at falde i søvn på.  

Vi har også været i legetøjsbutikken, hvor hun valgte en hvid plyshest med lyserøde vinger og lyserøde klove, meget bedårende.

Men der er da ikke noget at sige til det; sutterne har fulgt hende hele livet og været en trøst og repræsenteret tryghed.

Men nu er det nu og jeg er glad for at springet er taget!

Hjemmesiden er opdateret med billeder under 3. kvartal. Jeg har bare ikke nået at skrive noget til dem… Men de er der!

Tilde har en 16′ cykel. Den har nok været lidt vel stor til hende, da hun fik den sidste år. Så det har været med støttehjul på for at hun kunne cykle.

De sidste 2 gange Tilde og Ida har været oppe hos farmor, har Tilde cyklet rundt på en 12′ cykel uden støttehjul. Genboens pige havde én stående, og Tilde og Josefine har fået meget tid til at gå med at cykle rundt. Farmor har så dejligt meget asfalt udenfor, som man kan cykle på. Hun bor for enden af en vej, med sådan en stor vendeplads.

Så i søndags var Tilde og far inde og købe en brugt 12′ cykel, så Tilde også kunne køre rundt herhjemme. Tilde ville faktisk ikke have den, for den var blå. – Absolut ikke tøsefarve. Men far tog en beslutning, og med hjem kom den. Som han sagde til Tilde; det er jo bare til du har lært at cykle på din egen uden støttehjul.

Det varede så en dag… I mandags var Tilde  uden støttehjul på den store cykel. Og hun cykler rundt hver dag når hun kommer hjem, og hun cykler meget gerne en længere tur med far nede på den store vej.   

Og de har aftalt at prøve at cykle op i børnehaven en dag, der er altså 5 km.

Men tricket var en mindre cykel for at hun kunne få 100 % styr på balancen.

Dejligt at balance-koden er knækket for hende. Så skal vi bare have købt nogle støttehjul til den lille blå, så skal Ida i gang tror jeg.

Tilde kom hjem i dag med 2 my little ponyer som hun havde fået af Tino. Tinos mor sagde, at Tino var meget forelsket i Tilde og han havde fået lov til at købe dem i weekenden til hende. 

Jeg spurgte Tilde om hun vidste hvorfor hun havde fået dem. Det vidste hun ikke sagde hun. Jeg sagde til hende at det var fordi Tino godt kunne lide hende. Så sagde hun at hun også godt kunne li’ ham, og at de var kærester.  Weeee….

Det er da bare så sødt!

Ida har også taget et pony med hjem fra børnehaven. Men det er altså ikke en hun har fået. Så den afleverer vi igen i morgen.

og klokken slår. Jeg får ikke gjort meget ved det herinde på bloggen.

Men jeg tænker, at når der nu er ro på i huset igen og de 3 af familiemedlemmerne skal ud af huset til hverdag. Så må der da blive tid…

Vi har holdt barnedåb, det er næsten 14 dage siden nu. Alt gik godt bortset fra at Sine var en skrigeunge under dåben. Det lille pus var træt! Det som vi jo var mest spændte på var vejret. Men det artede sig og over middag dukkede solen frem. www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret med billeder fra dåben i mappen 3. kvartal.

Dejligt at have det overstået.

Vi har bestilt vinterferie; 14 dage til Gran Canaria – all inclusive. Jeg har lige betalt depositum i dag. Vi glæder os, og synes at vi trænger til at forkæle os selv med sådan en ferie.

På søndag holder vi Idas 3 års fødselsdag for familien. Med 3 år følger der en opgradering til børnehave med. Men det var ingen sag for Ida musen at starte. Hun kender stedet og har Tilde i nærheden. Hun har jo været med oppe og hente Tilde nogle gange og Jytte ( dagplejen ) har også været god til at tage børnene med derop ind i mellem.

Og så var er lige dagens guldkorn fra Ida: Vi sad ude og spiste og en hveps havde fundet vej til os. Den generede Ida og hun sagde: Gå væk, gå over til Tilde!

- Jeg tænker, at det er godt at hvepse ikke kan forstå menneskesprog!

Jo så var det i går at vi tog RØVEN på min lillebror og kommende brud. De havde INGEN anelse om at polterabend var denne lørdag.

Jeanett vidste godt at hendes  kommende gom skulle afsted, men hun havde ingen anelse om, at der også var blevet brygget en dag/aften og nat sammen til hende.

Det er da bare det bedste; når man skal hente dem, og de ikke overhovedet ved at det er i dag.

Drengene, det var noget med go-car og paintball, en ordenlig flok bajere og diverse spirituøse genstande. Og sidst en bytur i Esbjerg.

Og manden min vandt go-car tuneringen. – En familiefar i en gammel Nissan der kører familiekørsel, det er åbenbart opskriften på at stå øverst på skamlen.

Først afleverede vi Tilde og Ida hos mormor og morfar kl 9. 30. Så videre til Kvong og mødes. Det vil sige at alle drengene mødtes og så mig… Jeg skulle nemlig køre Jeanett og Viktoria til Odense. I samlet flok mødte vi op på nr. 292 for at sætte begivenhederne i gang.

Jeanett fik pakket det nødvenlige til Viktoria og til hende selv og så afsted. Viktoria afleverede vi hos hendes meget friske oldemor på 82, som skulle have hende til næste dag.

Videre ind i Odense C hvor vi skulle mødes hos hendes ældste barndomsveninde.

Jeanett blev klædt ud i noget der ligende et bamsekostume. – Og jeg skal nok være så sød ikke at lægge billeder på nettet af hende i dette meget lidet flatterende kostume.

Så skulle hun ellers ud og sælge roser og kys. Det gik der meget god tid med.

I mellem hovedret og dessert skulle hun indspille en cd med os piger som kor. Og det var på dette tidspunkt at det var ved at være nok for Sine-pigen. Så kl. 19 kørte vi mod Jylland igen. Først til Esbjerg for at hente manden med hjem. – En aftale vi havde lavet inden. Og derefter forbi hos mormor og morfar for at hente de 2 store. Så vi var hjemme omkring kl 22.30.

- Så nu er det bare at vente på den store dag – 15. august.

Søndag den 26. er den store dag – Sine skal have vand i håret og døbes.

Vi håber på godt vejr, da vi skal være herhjemme efter dåben til middag. Vi skal være i garagen, den dobbelte af slagsen, med højt til loftet. Så vi håber og krydser fingre for godt vejr!

Tilde blev døbt den 25. juli og den dag var vejret ikke noget at skrive hjem om og det var en kold affære… Men vi prøver lykken igen og tænker at vi da ikke kan være uheldige 2 gange…

Så man kan roligt sige, at alt det vi laver herhjemme i øjeblikket til dels er motiveret af barnedåben. Vores lille sted skal jo helst tage sig ud fra sin bedste side, når vi skal være hjemme. Men det vi laver er også noget der skal laves, og når vi er på den anden side af det hele, så er jeg sikker på at vi synes at det er dejligt!

Dog er der en ting der må have lov til at gro og ikke bliver studset; det er vores opstammede pil i gårdspladsen. En lille solsorte-familie har bygget bo der og jeg nænner bestemt ikke at forstyrre dem og gøre deres hjem utrykt ved at klippe af den. Den må bestå som den gør, og ja det har jo sin årsag. Den er ellers blevet studset i foråret, men trænger bestemt igen til at blive tæmmet!

Vi arbejder hårdt på at blive 100 % færdig med det ovenpå og at få facaden på huset malet mv. Det bliver fint, ingen tvivl om det. Billeder følger når vi er færdige.