Okay så…

30. april 2010

Note:

Sines farvorit rugbrødsmad er uden tvivl sild med karrysalat! En fantastisk spise som hun er blevet introduceret for i dagplejen.

Sild er på menuen hver dag, og det er bare et hit. Alle ungerne hos hende spiser det, – og helst kun det; Så der er ration på; én mad til hver med sild! ;)

I det hele taget er der ingen tvivl om at det er en lille oase Sine er kommet til.

Det er bare så super, at også hun er kommet et sted hen hvor hun bare har det godt. På den konto har alle 3 piger fået en god start. Det er slet ikke så ringe endda.

Tiden går og klokken slår. Jeg har været her før hvor jeg egentlig tænker om denne blog overhovedet er til noget når jeg skriver så sjældent. Jeg tænker at den slags gerne skal opdateres regelmæssigt.

Men nå jeg er her, og så ser vi hvad fremtiden bringer. ;)

I går da jeg havde fridag havde jeg simpelthen planlagt at bruge noget tid på MIG SELV. ;) Planen var at skulle shoppe tøj, hvilket var meget tiltrængt! Det var en udsøgt fornøjelse bare selv at kunne få lov til at shoppe uden et barn, eller to, eller tre på armen. Uha det er ikke sidste gang jeg har gjort det på min fridag. Og så bare det at have tid nok, det var simpelthen fantastisk. Ofte er det ellers noget forjaget stressende noget når jeg kigger på tøj. Men det skal være slut nu. ;)

Og man skal da også lige sørge for at prioritere sig selv lidt… Og nyt tøj gør underværker for humøret mv. Det er da bare så fedt at have fået købt noget som jeg er glad for. Og det er da fedt at hoppe i noget tøj man rent faktisk kan være bekendt…

Og ellers har det da været svært lige at finde tid til at få shoppet. Jeg er altså ikke typen der tager afsted en lørdag formiddag og lader mand og unger alene i mange timer. Ikke fordi de ikke kan klare det, for det er da intet problem. Men egentlig fordi jeg synes, at jeg skal være hjemme ved ungerne når nu er det er weekend.

Så det var simpelthen ren optur i går. ;)

 

Jeg pusler lidt med at lave hjemmeside til vores børnehave.

Den er ikke helt færdig og ikke mindst så mangler der billeder på den. Men jeg satser på at tage nogle gode nogle af slagsen når træerne springer ud og alt er grønt. Det sætter prikken over i’et. ;)

www.boernehavennaturligvis.dk  

Jeg synes jo at det er super hyggeligt at sidde med den slags “arbejde”.  Eneste minus er da bare, at tiden  forsvinder for mig, når først jeg er i det univers. ;)

Dagpleje.

14. april 2010

Så er Sine startet op og hun har allerede taget Winnie, de andre børn og hunden til sig. ;) Hun har været afsted i en uge nu og det går rigtig godt. Men det er en meget træt pige vi får hjem sidst på dagen. I aften blev hun puttet 18.30, men ellers er det ca kl 19, at prinsessen siger godnat… Og vi hører ikke en lyd fra hende før næste morgen. NICE :) I det hele taget har hun sovet super godt i de 2 måneder jeg allerede har været på arbejde.

Far er også startet på arbejde, så nu er alle mand afsted og vi skal have hverdagen til at fungere, sådan for alvor!

Lige et par billeder:

Far har sat en ny overlægger i gyngestativet, så der et plads til dem alle 3 :)

Far har sat en ny overlægger i gyngestativet, så der nu er plads til alle 3 tøser :)

Det er bare så fedt at være i bad med sine storesøstre... :)

Påske

5. april 2010

Sidste dag i påskeferien. Men det har været en god en af slagsen. ;)

Tilpas med aftaler og tilpas med tid herhjemme.

Onsdag bød jo på turen til Legoland og det var et kært gensyn. Vi havde nogle rigtig hyggelige timer der og fik årets første softice.

Torsdag gik turen til sommerhus i Lemvig. Det var også et par hyggelige dage med familien og et par ture i vandland blev det også til. Og det er jo noget der passer tøserne. ;)

Lørdag;  arbejde… Der var travlt på apoteket. Vi havde jo også haft lukket hele to dage. ;) Ydermere virkede vagtlægernes elektroniske system ikke, så recepterne gik ikke igennem, absolut ikke optimalt! Og det med at ringe dem op sådan en dag, det er meget svært at komme igennem! Jeg tænker, at det er godt det ikke er mig der har brug for en vagtlæge.

Og en opfordring må lyde på, at man KUN skal ringe til vagtlægen hvis der virkelig er et AKUT BEHOV. Det er desværre ikke sådan, at jeg  altid oplever det i forhold til mit arbejde.

Søndag; påskemiddag til frokost hos farmor. Super hyggelig eftermiddag, hvor manden fik fuget klinkerne på badeværelset. Uha vi er tosset med at lægge vores aftaler til frokost. Det er så meget nemmere med Sine… Det er bare mest optimalt at putte hende til natten i egen seng. Der er jo ingen garanti for at hun vil sove, hvis hun først er blevet vækket og har haft en biltur hjem. Og det gider vi faktisk ikke, hvis vi overhovedet kan undgå det.

2. påskedag; en hjemmedag. En dag hvor jeg har samlet udstyr sammen til Sines første dag i dagpleje i morgen. :) Det bliver godt til hende at komme ud og være sammen med nogle andre børn. I morgen tager hun afsted med far og på onsdag tager jeg med hende ned i dagplejen.

Michael starter på arbejde igen den 13. og han glæder sig til daglig omgang med andre voksne og til at undervise ungerne igen. :)

Hjemmesiden er opdateret med billeder. I 1. kvartal ligger der nogle skønne billeder af ungerne på trampolinen. Det var virkelig en hyggestund.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.