Ida har en dukke, den hedder pudsigt nok også Sine. 
Den kan passe lillesøster Sines tøj, så Ida giver den gerne det på, for ellers er det altså ikke rigtigt! Den skal også bøvse og ammes…
I onsdags havde jeg taget d-dråberne frem for når man er 14 dage, så skal man jo have d-dråber. Vaks som Ida er, så spottede hun straks den fremmede flaske og skulle vide hvad det var. Og hun fik også at vide, at hun ikke måtte åbne den!
Midt i aftensmadslavningen opdagede jeg at Ida sad og gav sin dukke Sine d-dråber. Dukken havde dråberne smurt rundt i hele hovedet… Hun havde faktisk brugt 2/3 af flasken…
Et øjeblik blev jeg vred, egenlig mest fordi hun sad i sofaen med det fedtede stas. Men vi blev hurtigt gode venner igen, for jeg kunne jo godt se det komiske i situationen.
Ida, Ida, Ida – fantasi og kopiering fra virkeligheden, det er lige hende!
1. juni 2009 at 6:49 pm
hun er bare kvik den lille Ida! Sejt.
1. juni 2009 at 8:23 pm
Som min dagplejemands mor siger; med hende får man altid svar på tiltale og det sidste ord får man ikke… det gør hun.
Sundhedsplejersken sagde også da hun var her, at med hende ville jeg få mange gode diskussioner…
Så jeg ved hvad der venter.
Det bliver ikke kedeligt! Hi, hi
7. juni 2009 at 5:19 pm
Hun er godt nok en temmelig kvik pige, så lille og så alligevel, ret sejt husket af hende. Jeg tror din sundhedsplejerske ka få meget ret, men det nu slet ik så ringe endda:o)