Så nåede jeg så langt!
Intet at bemærke, alt var rigtig fint.
Vægten er 55.3 – altså har jeg taget 5 kg på siden 1. lægebesøg. Det er vist meget fint.
Min blodprocent var rigtig høj 9,0. Jeg har tjekket mine andre vandrejournaler og den har aldrig før ligget så højt! Jeg startede på 7.4 denne gang. Jeg tænker at det er interessant, at jeg denne gang tager et andet jernprodukt end jeg har gjort de andre gange. Det må være det der gør forskellen. Og det til trods for at der mindre jern i Apovit ferrofumarat end i ferro duretter… Grunden til at jeg har skiftet denne gang er jo at der kommet ny anbefalinger omkring jern og hvor meget man skal tage. Jeg tager dog stadigvæk mere end hvad der er anbefalet. Anbefalingen er 40 mg ferro-jern dagligt fra 10. uge. Jeg tager 66 mg dagligt om aftenen inden sengetid. Så hvis jeg springer en aften over, så går det lige
.
Jeg spurgte om det nu også var nødvendigt at få lavet glucose-belasning denne gang… Men ja, det synes min kære læge bestemt, så ingen vej udenom midt i marts. Så jeg har bestilt tid til at få ødelagt min formiddag…
Næste skridt må så være at sørge for at lægehuset IKKE får leveret den vamle opløsning. Den får de nemlig gennem os. – Jeg tænker at den da kan gå uendeligt i restordre…
– Ønsketænkning, det går nok ikke i praksis!
Min far har jo type 2 diabetes, så derfor er jeg underlagt denne fantastiske kontrol vedr. sukker. Jeg er jo i risiko-gruppen og har i det hele taget en øget risiko på 50 % for at få diabetes takket være ham.
Wee, således er det med de gener, de er svære at løbe fra!
Omvendt kan man sige, at lige med diabetes, så ved jeg hvad jeg kan gøre for at undgå det; motion, sund kost og undgå overvægt. Det er til at tage at føle på. Det er fordelen, hvis man da kan kalde det det. Og det kan man vel i forhold til en sygdom som kræft. Der kan man også gøre en masse selv. Men man kan aldrig være sikker, for her tror jeg at generne spiller stærkere ind end ved diabetes.
Og når bolden er kastet i forhold til kræft, så ved man aldrig hvor den lander…
7. februar 2009 at 12:27 am
Det lyder da dejlig med tip top i orden blodprocent..Jeg har altid tager Apovit Ferroduretter. Og det er også dem vi bruger på sygehuset.
Jeg er aldrig blevet glucose belastet trods begge forældre og to søstre har type 2!!! Sjovt sådan en forskel. Men hvis jeg nu skulle have barn mere tror jeg nu nok med mine + 10 kg at jeg blev tvunget til det…
Men det bliver ikke aktuelt…
Dejligt at kunne følge med i hvordan tingene står til hos jer….
Kram
7. februar 2009 at 12:38 pm
Hej Camilla
Jeg har ikke så mange kommentarer til disse indlæg. Jeg kan sqi ikke rigtig huske, hvordan det var. Men jeg nyder at kunne følge dig. Bare lige så du ved, at jeg er her!
Knus Annitta
8. februar 2009 at 2:55 pm
Lise, du har da været ufattelig heldig at du slap for glucosebelastning…
Annitta; Kristian er jo også ved at være en stor dreng. Det er længe siden du havde ham indenfor frakken.