oktober 2008


 

Er det kun mig der synes at de med julepynt i butikkerne nu, bare er lidt for tidligt?? Hvilke lys skal vi have i adventskransen og hvad med kalenderlyset??? Og i de hele taget, skal jeg have et overordnet tema…

Og værst af alt, hvis jeg ikke snart tager stilling, så er det hele væk. Det prøvede jeg sidste år.

Til forskel fra sidste år, så har jeg dog tænkt mig at lave mine dekorationer selv i år. ;)

www.joergensen-i-nr17.dk er opdateret.

 

Heldigvis regner de med jævne mellemrum. Så har jeg nemlig bestemt med mig selv, at jeg ikke kan komme ud og flytte roser… Nuvel så skubber jeg det jo bare til weekenden. SUK! – Altså hvis det ikke står ned i stride strømme, som vejret har for vane for tiden.

Fridag og jamen de er jo noget med rengøring og tøjvask her i formiddag. Lige om lidt over middag er planen at tage en tur til Varde. Der er udsalg på børnetøj i Baby Vest – 50 %. Det kan jeg ikke stå for, og slet ikke når Tildes trøjer lige pludselig stumper og sokkerne kan passe Ida…

Jeg skal også se om jeg kan få en ekstra madras til soveværelset. Begge unger kommer jo hver nat -næsten. Lige i øjeblikket vågner de af hosteanfald. Og vi kan bare ikke være der alle fire. Så det er noget med at vi skal have i hvert fald Tilde ned på den ekstra madras. 2 nætter i denne uge har manden og jeg fundet andre sovesteder i løbet af natten fordi vi ligger ad helvedes til.

OG når maven bliver stor og det i det hele taget bliver svært at finde en magelig sove-stilling, ja så skal jeg ikke også slås med 2 piger om pladsen i min seng. – Det dutter bare ikke.

Vedr. maven, så er jeg allerede begyndt at kunne mærke den når jeg laver noget. Jeg skal passe på, ellers får jeg ondt. Det er simpelthen bare for tidligt! At vaske gulv i dag og at have rigtig travlt på arbejde ( som fx. i mandags), det funker bare ikke rigtigt! Det er på godt jysk TRÆLS! Jeg skal lade være med at tænke på hvor langt jeg har igen, for det kan godt virke lettere uoverskueligt så…

Bukserne begynder også at stramme, og jeg praktiserer i stor stil det med at åbne øverste knap.

- Men jeg tager det hele som tegn på at der er et liv derinde og at det er som det skal være. :)

 

Det er sqi ikke dårligt at åbne posten, for at finde 2 gratis billetter til biografen og dertil hørende cola og popcorn. Jeg havde deltaget i en konkurrence på nettet 1 af de 50 gavekort blev mit! Så nu skal vi bare finde filmen som vi skal se og have pigerne afsat.

Og så kom indkaldelsen til skanning – 14.november kl 10.15. Uha der er længe til og det er absolut også i sidste øjeblik for nakkefoldsskanning. Den skal ligge mellem uge 11 og 14 og jeg er 13+5 den dag.   Det bliver rigtig spændende!

Jeg har været på arbejde i dag, så nu står den på weekend. Det er skønt!

God weekend til jer derude!

 

vil jeg lave en early bed. Jeg skal lige have ordnet det sidste inden jeg kravler under dynen med bogen. Det blev sent i går, jeg var til møde i Støtteforeningen. Vi har en kanon bestyrelse og nogle gode møder -omend vil aldrig er færdige før kl 22.30.

Ideérne flyver over bordet og vi skal egentlig passe på ikke at få sat for meget i gang, så vi ikke kører os selv trætte. Men det er en fornøjelse med sådan en bestyrelse, omend vi godt kunne bruge mere forældreopbakning til diverse arrangementer/projekter. Det er et sørgeligt arrangement det bliver udvist på den konto.   

Jeg er jo kassér i bestyrelsen og sørger for frugtordningen. Dertil kommer at jeg på det sidste også har siddet og lavet hjemmeside til foreningen.

http://www.stoetteforeningen-for-boernehaven-naturligvis.dk/

Enhver forening med respekt for sig selv har jo en side på nettet. I disse tider er det simpelthen et must at kunne findes på www. Siden er ikke helt færdig, der mangler stadigvæk billeder af fx. vores projekter. – Men det kommer! 

Jo jeg hygger mig med at sidde i bestyrelsen. Men jeg glæder mig også til maj 2010 hvor jeg siger farvel og tobak – med god samvittighed. Så har jeg været med 3 år, og det må vist være fint!

 

Nå men det er jo sådan fat at vi har besluttet os for at øge vores familie med endnu et barn. :) Hvis alt går efter planen, så bliver det medio maj.

Tanken har ligget hos mig og luret længe, men absolut ikke hos manden. Således skulle han lige have den rette betænkningstid, inden han sagde ok til beslutningen. Men det skal jo også tænkes igennem. Synes vi at vi har råd? Har vi ressourcer til det? Ny bil? Alt bliver dyrere med 3 børn frem for 2. Men selvfølgelig er det et spørgsmål om prioritering. Men lysten er der, så nu gør vi det!

Beslutningen blev taget den 22. august. Den 14. september kunne jeg teste positiv! – SÅDAN!!

Vandrejournalen kom i hus i fredags. Således venter jeg nu lettere utålmodigt på indkaldelse til downs-skanning. Men eftersom jeg kun er 9 + 1, så går der nok en 3 uger endnu.  Men jeg venter efter at se at der er liv og at alt er som det skal være. Det bliver så dejligt. – Selvom jeg ikke har grund til at tro andet, end at det er som det skal være.

Jeg er træt, men ellers ok. Indtil videre har jeg haft et minimum af den lede kvalme og opkast er det ikke blevet til. Så det går lettere end de andre gange – indtil videre!

Og manglen på aktiviteten på bloggen, ja det kan næsten gættes; det er fordi jeg pt. er ret færdig om aftenen.

Baby no. 4 har selvfølgelig fået en billede-mappe. :)

 

således startede en ny uge efter ferien med ‘Ida syg’. Hun har kastet op i formiddag. 4 gange inden kl 8.50 og 2 gange derefter. Så vi er hjemme i dag. Det er virkelig slapper dag. Vi har sovet hele formiddagen – det var skønt! Hun nyder virkelig at ligge i ske sin mor. Og hvis det stod til hende, så levede vi to i symbiose.

Her i eftermiddag har hun sat næsten 4 stykker knækbrød til livs mens hun så Barbar. Jeg kunne sidde ved siden af med min kaffe og læse. :) Skønt!

Lige nu leger hun og er ovenpå, så i morgen starter ugen for alvor for hende og mig.

Nu er jeg klar til at starte efter ferien. Det var jeg så langt fra i går aftes. Gik nærmest i seng halv deprimeret fordi jeg slet ikke lige var med på at ferien allerede var ovre.

Så jeg er klar til i morgen, mens den obligatoriske bræk-vask er i vaskemaskinen. :)

 

Jeg har pasnings-tjans af hunde, høns og katte hos naboen i disse dage. Tilde var med deroppe i dag. Hun er en god lille hjælper at have. :)

Hønsene er i 3 forskellige bure. I hvert bur skulle Tilde tælle hvor mange høns der var, så vi kunne give korn derefter. Således blev resultatet 5, 5 og 7 høns.

Hjemme igen skulle vi regne ud hvor mange høns der så var i alt. Efter lidt tællen på fingre, så gav det jo 17 høns. :)

Jeg er ligeså stille ved at introducere lidt simpel matematik for hende – at lægge tal sammen. Så ved oplagte lejligheder som i dag, så prøver vi at regne på det. Bogstaverne har vi jo også gang i og har haft det længe. Så nu kommer matematikken. Jeg ved at der er længe til hun skal i skole, men det gør vel ikke noget at være godt forberedt!

 

Det er jo efterårsferie og Tilde havde en lege/sove aftale med Maja i dag. Men når man er 4 år og står op mandag morgen. Ja så er der bare laaanng tid til kl er 16.30 hvor Maja kommer. Så vi har kigget på klokken mange gange i dag for at regne ud hvor lang tid der NU var tilbage!

4 år og andet år i børnehaven. Det er åbenbart her at legeaftaler for alvor kommer i fokus. I al fald har Tilde sin allerførste af slagsen på fredag hvor Mia kommer kl 13. Familien er ikke en vi kender og Mia har aldrig været her før, så det bliver spændende. Men det er et ønske fra begge piger. Så nu skal det prøves af. En gang skal være den første.

Men det er så godt til hende. Hun elsker simpelthen at have tøse-besøg. De hygger helt vildt og så bliver Ida rigtig den der lillesøster som man ikke så gerne gider at have på slæb… Sådan er det jo at være den mindste. Men jeg kan også sagtens forstå, at de ikke gider at have hende med hele tiden.

Så Ida sover i vores seng i aften, så tøserne har værelset for sig selv. Ida synes at det er en gevinst og det samme gør de. Så kan det ikke være bedre.

I morgen tager jeg Ida med ud og handle, så har de igen nogle timer for sig selv uden hende, og det samme gælder når hun skal sove til middag.

Så den er kringlet for denne gang! :)

 

Det har jo fyldt vores stue helt indtil i aften! For pokker hvor er det bare dejligt at have fået det flyttet ned på Idas værelse, så jeg igen føler mig velkommen og godt tilpas i min stue…

3 uger med play mobil overalt, det var smertegrænsen…

Ind imellem tænker jeg at pigerne kun ønsker sig bløde pakker i julegave. Jeg synes ind i mellem at vi er ved at drukne i lyserøde tøsesager… Og det er OVERALT!

Men nå; når vi kommer til jul, så bløder mors hjerte nok lidt op. ;)

 

Så blev det med et efterårsferie. Det er super lækkert at se frem til en uges fri. Det bedste er næsten morgenerne, hvor vi ikke skal nå noget til en bestemt tid!

Der er ro i huset. Pigerne ser disney sjov med hver deres portion slik i soveværelset. Det er der de helst vil se det.

Ugen der er gået har været af den hektiske slags, med mig som næsten enemor 3 dage. Det har været forældremødetid og diverse mødetid og den slags er jo svært at komme udenom!

Så jeg håber at inspirationen og overskuddet til at skrive her, vender tilbage i den kommende uge. Det har ikke været for stort i ugen der er gået.

God weekend. :)

Næste side »