Kommentarer til: 23. juni,

Af: Annitta

Annitta — Wed, 25 Jun 2008 17:38:57 +0000

Pu-ha Camilla, snart fem år. På en side tænker jeg, er det virkelig så længe siden. På den anden side, er det virkelig ikke længere siden. Jeg kan godt forstå, det er lidt svært i øjeblikket. Og ja, jeg kan forestille mig, at man ikke kan lade være at tænke på, hvilket barn han var blevet…

Af: joergenseninr17

joergenseninr17 — Wed, 25 Jun 2008 07:45:18 +0000

Svigermor, jeg har bestilt bord til kl 18 på Kvie Sø til os. Dejligt at Morten kommer med. Vi glæder os til at se jer. Håber at du vil nyde weekenden med pigerne. De glæder sig i hvert fald til at skulle på ferie hos dig.

Islamic87voice, selvfølgelig klarer jeg den, det er bare disse perioder som altid vil dukke op. Det er en del af en proces, som aldrig bliver færdig.

Frederikke, ja jeg ved heller ikke hvor tiden er blevet af. Tid er en mærkelig faktor i forhold til døden. Lige nu føles det somom det ikke er længe siden vi stod midt i det. Andre gange er det forståeligt at det er 5 år siden. Det er svært at forstå, at vi kunne have haft en stor dreng på 5 år. Det er så svært at forestille sig hvordan han ville have set ud og hvordan hans personlighed ville have været. Men jeg prøver alligevel, det kan jeg ikke lade være med.

Af: Frederikke

Frederikke — Wed, 25 Jun 2008 05:30:55 +0000

Din dejlige farfar… ja, ham har fortalt meget om
Lige om lidt Camilla… 5 år… hvor blev tiden af?

Af: Islamic87voice

Islamic87voice — Tue, 24 Jun 2008 22:00:19 +0000

Min dybeste medfølelses går til dig og dine kære..

Nu er jeg ikke selv en mor, men tror da gerne på hvor hårdt det må være at miste sit barn i en altfor tidlig alder. Men jeg håber at den smerte og længsel, som i øjeblikket dukker op, snarest muligt bliver til noget positivt.

Tanken om at miste ens barn, som spædbarn, må være noget helt andet i forhold til de mødre og fædre som mister deres børn som 16 årige eller 21 årige.

Håber du klarer den.

Af: Inge

Inge — Tue, 24 Jun 2008 13:27:39 +0000

HejCamilla
Jeg kan lige følge dig i, at det er dejligt at komme til graven.
Det har jeg selv glæde af, siden Bjarne døde. Jeg er der mindst en gang om ugen. Jeg føler så, at han er tættere på.
Jeg glæder mig til, at vi skal ud at spise på Emils fødselsdag -
Morten deltager også – han har netop ringet for at høre, om han måtte komme med. Så når pigerne også er med i bilen, bliver det en fyldt bil, I får besøg af på søndag.
Kærlig hilsen svigermor/Inge