Så gik der endnu en weekend. – Godt brugt som sædvanlig… Arbejde længe fredag, arbejde lørdag, i byen til kl 17 lørdag og fødselsdags-gæster søndag, ja så er weekenden brugt. Jeg har fødselsdag på torsdag jo, så det passede bedst ind i krammet at inviteret til i dag.
1 uge tilbage, så er jeg så heldig at have 1 uges sommerferie. Derpå skal jeg arbejde 2 uger, og så har jeg 3 ugers ferie igen. Det er simpelthen ikke dårligt og utroligt fornemt.
Jeg er begyndt at spejde efter det rigtig gode smmervejr, men indtil videre ser det ikke ud til, at der er bedring på vej. Men det behøver nu heller ikke at dukke op før i uge 30 for min skyld.
Ferieplanerne er ikke de vilde. Vi skal være i Danmark. Derfor håber vi på strandvejr, så pakker vi campletten og kører på camping.
Og ellers skal vi nok hygge os alligevel. En tur i svømmestadion Danmark er jo altid er hit hos pigerne. Legoland springer vi over. Der er så mange mennesker fra nu af, at det ikke er menneskeligt at komme der igen før i september.
Men det bliver rart med ferie, ingen dagsorden fra morgenen af. Det er simpethen så skønt!!!